Mandag, 18 oktober 2021 23:26:52

PESTANA CASCAIS

OCEAN & CONFERENCE APARTHOTEL | LISBON | PORTUGAL

Pestana Cascais Lissabon, Portugal

GPS Koordinater: Breddegrad 38°41'48.55"N Længdegrad 9°26'17.31"W

Pestana Cascais Ocean Conference Aparthotel (tidligere kendt som Pestana Atlantic Gardens) ligger i en dejlig forstad til Cascais med udsigt over Atlanterhavet. Cascais er en skøn, mondæn by på kysten ved Lissabon/Estoril. Byen var hjemsted for mange kongelige i eksil under og efter 2. verdenskrig, og den dag i dag har den bevaret sin charme og stil. Betagende strande såsom den legendariske Guincho ligger lige i nærheden, og man kan tage med hotellets gratis shuttlebus til stranden i Cascais, som er fuld af aktiviteter, restauranter og barer. Den gratis shuttle-service gør det endnu nemmere at handle og komme til Cascais' togstation, selvom begge ligger inden for gåafstand af hotellet.

Cascais er fuld af restauranter og barer, og man kan også udforske den nærliggende by Estoril, specielt casinoet, som tilbyder alle slags spil og viser et dagligt floorshow. Endnu flere restauranter, barer og mere natteliv finder man i den livlige og kosmopolitiske by Lissabon, som kun ligger 25 minutter fra hotellet. Man kan enten køre i bil eller tage det behagelige tog, som kører langs den naturskønne kyst.

I det omkringliggende område er der et væld af sportsaktiviteter. Golf, cykling, fiskeri, dykning, surfing, windsurfing, sejlads, tennis og meget mere ligger kun få minutter fra hotellet. Hvis man er mere et naturmenneske, gemmer Atlanterhavet på mange skatte, og det er nemt at komme til fra hotellet. I Sintra-Cascais naturpark kan man nyde det betagende bjerglandskab med nogle af de mest magiske og historiske slotte, paladser og haveanlæg i verden.

Så hvad enten man kommer for at nyde sol, strand eller natur, er på forretningsrejse, vil dyrke sport eller opleve historien, kulturen gastronomien eller nattelivet - så er Pestana Cascais det helt rigtige sted.